torsdag den 31. marts 2011

Done!

Har læst de få sidste sider i "The Exchange Student Survival Kit" færdig idag.
Det er virkelig en bog jeg vil anbefale andre udvekslingsstudenter til at læse. Der står så mange ting i den, som jeg tror vil være rigtig nyttige når man kommer hen til sit værtsland. Mange af de ting der står i bogen, havde jeg slet ikke tænkt på kunne ske, men efter at have læst det, kan jeg se se hvor vigtigt det egentlig må være at vide det. Selvom der stadig er laaaang tid til jeg skal afsted, føler jeg mig allerede bedre forberedt. Bare af at læse bogen begyndte jeg at glæde mig endnu mere til at skulle afsted! :D

Selvfølgelig kan den ikke forberede en på alt hvad der sker, men der er mange gode eksempler på hvad andre udvekslingsstudenter har været ude for! :)

Har stadig ikke hørt noget nyt med hensyn til værtsfamilie, men venter stadig spændt!
-selvom jeg er begyndt at blive rimelig utålmodig! :P

onsdag den 16. marts 2011

Ventetid!

Stadig intet nyt fra Explorius eller ICES...
Der er gået ca. en måned siden jeg blev godkendt af ICES, og ventetiden er det værste! Der er en hel masse som har fået deres værtsfamilier her de sidste par uger, og jeg kan slet ikke vente til jeg får min! Det ville være så dejligt snart at have en familie, så man ikke behøver at bekymre sig om det mere.
Jeg får nok ikke skrevet så meget lige for tiden, da der ikke sker så meget, men jeg skal nok opdatere jer lige så snart der sker noget nyt! :D

onsdag den 9. marts 2011

Tuberkulose test

Jeg har fået datoen for min tuberkulose test. Jeg fik brev fra sygehuset idag, med ting omkring testen. Så den 8. april skal jeg ind og have lavet testen og skal så derind igen den 11. for at få resultaterne. Håber ikke det er alt for slemt, men er bare glad for jeg kun mangler dén og og min sidste hepatitis A+B vaccine.


Har også fået svar fra min engelsk terminsprøve, og fik en samlet karakter på 10,9 (10), så det gik jo meget godt.