onsdag den 13. april 2011

Fødselsdag !

Så blev det min fødselsdag igen! ;)
Det har været en super skøn dag, som startede med at jeg blev vækket i morges med gaver.. Jeg fik penge til USA og nogle smykker ;) Derefter stod det på en lang, men hyggelig skoledag..
Da skolen endelig sluttede smuttede jeg en tur til Holbæk med min skønne veninde Rebecca, for at kigge lidt på tøj og så ellers få noget lækkert mad :D Alt i alt en skøn dag...
Så mangler jeg bare at få min værtsfamilie.. Jeg er ved at blive temmelig utålmodig, og vil rigtig gerne snart have min familie! :D

Ellers er der ikke rigtig sket noget nyt :)

lørdag den 9. april 2011

Tuberkulose-test overstået!

Så har jeg endelig fået lavet min tuberkulose-test!
Jeg havde egentlig frygtet den ret meget, da jeg havde hørt fra flere at det gjorde ondt. Og er i forvejen bange for nåle, men rent faktisk gjorde det slet ikke ondt, man kunne næsten ikke mærke det... :) Det de gør, er bare at stikke nålen lige ind under huden på armen og så sprøjter de det bare stille ind :D

Så det er jo godt nok, så mangler jeg bare lige at få svarene på mandag...

torsdag den 31. marts 2011

Done!

Har læst de få sidste sider i "The Exchange Student Survival Kit" færdig idag.
Det er virkelig en bog jeg vil anbefale andre udvekslingsstudenter til at læse. Der står så mange ting i den, som jeg tror vil være rigtig nyttige når man kommer hen til sit værtsland. Mange af de ting der står i bogen, havde jeg slet ikke tænkt på kunne ske, men efter at have læst det, kan jeg se se hvor vigtigt det egentlig må være at vide det. Selvom der stadig er laaaang tid til jeg skal afsted, føler jeg mig allerede bedre forberedt. Bare af at læse bogen begyndte jeg at glæde mig endnu mere til at skulle afsted! :D

Selvfølgelig kan den ikke forberede en på alt hvad der sker, men der er mange gode eksempler på hvad andre udvekslingsstudenter har været ude for! :)

Har stadig ikke hørt noget nyt med hensyn til værtsfamilie, men venter stadig spændt!
-selvom jeg er begyndt at blive rimelig utålmodig! :P

onsdag den 16. marts 2011

Ventetid!

Stadig intet nyt fra Explorius eller ICES...
Der er gået ca. en måned siden jeg blev godkendt af ICES, og ventetiden er det værste! Der er en hel masse som har fået deres værtsfamilier her de sidste par uger, og jeg kan slet ikke vente til jeg får min! Det ville være så dejligt snart at have en familie, så man ikke behøver at bekymre sig om det mere.
Jeg får nok ikke skrevet så meget lige for tiden, da der ikke sker så meget, men jeg skal nok opdatere jer lige så snart der sker noget nyt! :D

onsdag den 9. marts 2011

Tuberkulose test

Jeg har fået datoen for min tuberkulose test. Jeg fik brev fra sygehuset idag, med ting omkring testen. Så den 8. april skal jeg ind og have lavet testen og skal så derind igen den 11. for at få resultaterne. Håber ikke det er alt for slemt, men er bare glad for jeg kun mangler dén og og min sidste hepatitis A+B vaccine.


Har også fået svar fra min engelsk terminsprøve, og fik en samlet karakter på 10,9 (10), så det gik jo meget godt.

mandag den 21. februar 2011

Karakterer

Jeg har fået de fleste karakterer fra terminsprøverne idag, og sådan set er det gået fint nok indtil videre:

Færdighedsregning 10

Problemregning 12
Dansk retskrivning 7
Dansk læsetest 10
Dansk stil 10

Så mangler jeg bare at lave engelskprøven. Heldigvis slap vi for at skulle have prøver i tysk, da vores tysklærer meldte sig syg lige inden ferien, og ikke kommer tilbage foreløbig. Vi har egentlig ikke fået af vide hvorfor hun ikke kommer endnu, men det er vidst nok noget med noget stress ;)

Har stadig ikke hørt mere fra Explorius, hvilket er klart nok :D haha, der er jo kun gået et par dage.. Alligevel kan jeg ikke lade være med lige at tjekke min mail, hver gang jeg får muligheden for det! Det kunne jo være der var kommet noget nyt :) Glæder mig endnu mere til at skulle afsted nu hvor jeg har fået afvide at de er begyndt at lede efter en familie, nu er man ligesom et trin tættere på at skulle afsted!

søndag den 20. februar 2011

Så er ferien slut

Så er det tilbage i skole imorgen!
Jeg orker det ikke helt, men det bliver alligevel dejligt at se alle vennerne igen. Vi havde terminsprøver ugen inden vinterferien, og håber lidt på at få karakterene for dem imorgen! Vi mangler stadig en terminsprøve, som vi skal lave på tirsdag. Det er prøven i engelsk! Jeg håber det kommer til at gå godt, har prøvet det lidt før og er god nok til engelsk, så det går nok :D



Jeg er også igang med at læse en bog om det at være udvekslingsstudent. Den er faktisk ret god, der er skrevet om rigtig mange ting i den. Jeg er lige blevet færdig med at læse Part I (del 1). Den første del handler om selve det at være udvekslingsstudent, hvordan man falder til, hvilke op- og nedture man kan få i løbet af året og i det hele taget hvordan man bliver klar, mentalt, til at tage afsted.
Allerede nu kan jeg relatere til mange af de ting man ifølge bogen vil komme til at føle på forskellige tidspunkter. Man får også nogle tips til hvordan man skal tackle forskellige situationer man kan komme ud for. Selvfølgelig reagere alle mennesker forskelligt på de ting de kommer ud for, og alle mennesker føler ting forskelligt, men jeg synes bogen er meget hjælpsom, også selvom jeg slet ikke er taget afsted endnu! :)


Bogen hedder The Exchange Student Survival Kit,
og er skrevet af Bettina Hansel