torsdag den 30. juni 2011

VÆRTSFAMILIE!!!!!!!!!!!!

Idag kom dagen endelig!!
Linda ringede til mig idag ved tre-tiden og fortalte at de har fundet en familie til mig i USA!
Jeg skal bo i byen Lancaster i Wisconsin, der er ca. 4000 indbyggere i byen. Familien består af en mor (Jill), en far (Troy), en søster på 17 (Katie) og en bror på 20 (Travis) som ikke bor hjemme.. De har også to golden retriever hunde..
Jeg skal gå på en rimelig stor skole der hedder Lancaster high school! :D
Jeg har skrevet en mail til dem, så nu venter jeg bare spændt på at de svarer!!
Jeg har ikke fundet ud af så meget om byen og skolen og sådan endnu, men det kommer nok, har fået afrejse datoen d. 19. august, så der er ikke så lang tid endnu! Men jeg glæder mig!! rigtig meget!! :)




Nu mangler jeg bare lige en tur på ambassaden d. 21. juli, og så er jeg ellers helt klar til at tage afsted!

fredag den 17. juni 2011

Visum visum visum...

I dag har det endelig lykkes mig at få udyldt min DS 160 form og fået bestilt en tid på ambassaden..


Det har ikke lige frem været let, det er faktisk rigtig besværligt.. Jeg fik min DS 2019 form for et par dage siden, og har siden der prøvet at ansøge, men har hele tiden nået til nogle felter som jeg ikke kunne udfylde.. Det hele lykkedes dog alligevel, så nu er det bare at vente til jeg kan komme ind på ambassaden. De fleste tider er taget allerede, så har fået en ret sen tid.. SÅ håber jeg bare ikke jeg skal med på en af de første afgange til New York! :)
Ellers er der ikke så meget nyt, satdig ingen familie.. :)

søndag den 29. maj 2011

Sidste skoledag!

Så blev det endelig sidste skoledag!
Fredag den 27. maj, var en helt fantastisk dag! Jeg gik ud af folkeskolen, med den skønneste klasse, 9.c <3
Jeg vil virkelig komme til at savne mine venner i den klasse! men jeg glæder mig også vildt meget til at starte et nyt sted, med en masse andre mennesker! Kan næsten ikke vente længere, vil så gerne bare til USA lige med det samme! :)
Mangler også lige de sidste 4 eksamener.. De må meget gerne gå ret hurtigt over.. :)
Skal op til fysik allerede imorgen, hvilket ikke lige er fedeste, men så er det jo overstået!


Der er ikke rigtig noget nyt fra Explorius, jeg venter stadig bare på at jeg får min familie! :)

søndag den 8. maj 2011

Infomøde

Så blev det endelig tid til infomødet med explorius..
Jeg har glædet mig rigtig meget til mødet, og til at møde nogen af de andre der skal på udveksling. Jeg syntes først at 6 timer lød som virkelig meget, men det føltes egentlig ikke som så lang tid :) De første par timer gik med lidt general information om explorius og om hele processen fra man bliver godkendt, til man kommer afsted og til man kommer hjem igen. Det var meget rart lige at få lidt mere afvide. Jeg havde lidt håbet på at få min familie før mødet, fordi jeg forestillede mig at det ville være nemmere, men det var faktisk helt fint selvom jeg endnu ikke har fået en familie :) Efter al informationen var der lavet en workshop for eleverne. Det synes jeg var meget sjovt at prøve. Da jeg er medlem af organisationen cisv er det noget jeg har prøvet en del gange før, så det var ikke så 'fremmed' for mig. Alt i alt synes jeg det var et rigtig godt møde, det var også spændende at møde en masse af de andre der tager afsted. :)

onsdag den 13. april 2011

Fødselsdag !

Så blev det min fødselsdag igen! ;)
Det har været en super skøn dag, som startede med at jeg blev vækket i morges med gaver.. Jeg fik penge til USA og nogle smykker ;) Derefter stod det på en lang, men hyggelig skoledag..
Da skolen endelig sluttede smuttede jeg en tur til Holbæk med min skønne veninde Rebecca, for at kigge lidt på tøj og så ellers få noget lækkert mad :D Alt i alt en skøn dag...
Så mangler jeg bare at få min værtsfamilie.. Jeg er ved at blive temmelig utålmodig, og vil rigtig gerne snart have min familie! :D

Ellers er der ikke rigtig sket noget nyt :)

lørdag den 9. april 2011

Tuberkulose-test overstået!

Så har jeg endelig fået lavet min tuberkulose-test!
Jeg havde egentlig frygtet den ret meget, da jeg havde hørt fra flere at det gjorde ondt. Og er i forvejen bange for nåle, men rent faktisk gjorde det slet ikke ondt, man kunne næsten ikke mærke det... :) Det de gør, er bare at stikke nålen lige ind under huden på armen og så sprøjter de det bare stille ind :D

Så det er jo godt nok, så mangler jeg bare lige at få svarene på mandag...

torsdag den 31. marts 2011

Done!

Har læst de få sidste sider i "The Exchange Student Survival Kit" færdig idag.
Det er virkelig en bog jeg vil anbefale andre udvekslingsstudenter til at læse. Der står så mange ting i den, som jeg tror vil være rigtig nyttige når man kommer hen til sit værtsland. Mange af de ting der står i bogen, havde jeg slet ikke tænkt på kunne ske, men efter at have læst det, kan jeg se se hvor vigtigt det egentlig må være at vide det. Selvom der stadig er laaaang tid til jeg skal afsted, føler jeg mig allerede bedre forberedt. Bare af at læse bogen begyndte jeg at glæde mig endnu mere til at skulle afsted! :D

Selvfølgelig kan den ikke forberede en på alt hvad der sker, men der er mange gode eksempler på hvad andre udvekslingsstudenter har været ude for! :)

Har stadig ikke hørt noget nyt med hensyn til værtsfamilie, men venter stadig spændt!
-selvom jeg er begyndt at blive rimelig utålmodig! :P